I Maj haven glæder jeg mig til ...

1. Maj ♡
Jeg er stor fan af Maj måned. Hvem er ikke det? Den har altid haft en helt særlig plads. Temperaturen stiger mærkbart og alting spirer frem på den dér helt særlige og forårs-agtige lysegrønne måde. Alt vokser med lynets hast - så livsbekræftende!

I går gik jeg en runde i min lille have med kameraet og kom i den forbindelse til at tænke over, hvor stærkt det hele egentlig går i Maj og hvor meget der er at glæde sig til.

De nyplantede Tvillingeblomster på billedet herover, har jeg hvert år i krukkerne på altanrækværket. Et overvældende smukt bekendtskab, med en flittig og flink blomstring langt ind i efteråret. Dem glæder jeg mig rigtig meget til at følge.

Rhonondendron er klar til blomstring i Maj - desværre har de ikke nær så mange knopper som de plejer. Tror de skal flyttes - sollyset er vist alligevel for sparsomt, hvor de står ...

Disse små glæder jeg mig over hver dag ved indgangsdøren  ... Så ubeskrivelig flittig en blomstring

Og de store prydløg vokser med lynets hast i Maj, klar til at blomstre sidst på måneden, hvis vejret arter sig

Hasselurt, min absolutte favorit bunddække plante - så skønne blade og den herligste grønne farve

Årets første Mariehøne fandt jeg i Storknæbbene

Klargjorte udendørs krukker som blot venter på lidt lunere nætter, så tomat eksperimenterne ...

... der lige nu vokser sig lange og lidt for ranglede i kældervinduets varme lys, kan flytte ind - eller ud.

Forspirede Kæmpe Verbena. 
Sidste år, var første gang jeg inviterede Verbenaen indenfor i min have - Men bestemt ikke sidste! De er virkelig et skønt bekendtskab. Duftende, høje, smukke og fuldstændig selvbærende trods den overvældende højde. Sommerfuglene flokkes om dem i sensommeren, hvor de summer af liv. 

Eneste ulempe, eller ulempe er det vel ikke, men jeg blev ret overrasket over, hvor meget de egentlig fylder. De bliver virkelig kæmpe og lever fint op til deres navn. I år har jeg fundet en anden vokseplads til dem, hvor de bedre kan brede sig både i højden og i bredden.

Skøn 1. Maj mandag til jer

Kommentarer

  1. En skøn måned hvor der sumre af liv og solen varmer (forhåbentlig 😉)
    Rigtig fine blomstrr/planter du har i haven.
    Jeg elsker haven,men vi er ikke så gode til at holde ukrudtet væk,så en lidt vild/landlig have har vi (-og jeg elsker den bare 😊)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes en have skal være til glæde og en lidt vild naturpræget have kan være nøjagtig lige så skøn, hvis ikke næsten mere, end en fuldstændig trimmet en af slagsen :) Det vigtigste er fornøjelsen ved den :)

      Slet

Send en kommentar

Dette kunne også interessere dig