Genbrug buksebenene - DIY

Da jeg lavede opslagstavlen af genbrugs cowboybukser ... som skulle hjælpe mig med at holde bordet i krea-rummet fri for små dims, var det nederste af benene efterfølgende tilovers. Men ikke længere - nu er de et fint match til opslagstavlen og samtidig et skridt på vejen til endnu mere orden og system på krea-rummets bord. Det bliver så godt!

Det er ganske simpelt at lave bukseben om til opbevaringskurve, og denimstof er så fint kraftigt, at de holder faconen rimelig godt uden foer eller stryge vlieseline. Det kraftige ombuk virker ret så stabiliserende. Jeg har fyldt den ene af mine kurve med tusser, saks og blyanter.
Den anden skal være hjemsted for mine ruller med masking tape.

Lav selv kurve af bukseben:

Klip benene af 30 cm fra den nederste opsømning. Sy buksebenet sammen ret mod ret, i den ende du har klippet benet over. Læg sidesømmene lidt forskudt, så du ikke knækker nålen. Overlock eller zigzag sømmen.

Fold derefter stoffet på tværs af den søm du lige har syet, så der fremkommer en spids. Sy tværs over sømmen ca 4-5 cm fra spidsen. Gentag i den anden ende.

Klip overskydende stof af og zigzag eller overlock sømmen. Vend buksebenet og lav et dobbelt opsmøg ... eller nedsmøg er det vel nærmere :)

Dejlig solskinsdag ønsker jeg jer - Smukt vejr det er her til morgen ♡

Kommentarer

  1. Ikke helt sikker på hvad du gør med spidsen når du syr på tværs... fantastisk idé.
    Hvis mit lap user projekt går helt galt så har jeg en bunke bukser ar sy af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du forestiller dig at sømmen du lige har syet ligger nede under spidsen, så syr du egentlig på tværs af den søm. Det er for at kurven får en rund, nærmere firkantet facon i bunden. Hmmm ... gav det mening?
      Hvad er det for et projekt du har gang i? Lyder spændende

      Slet
    2. Det giver mening.
      ca hvor stort et hjørne?

      Slet
    3. HI hi user skulle være bukser... lappe bukser.... ikke det store projekt

      Slet
    4. Ha ha ... så forstår jeg. Tænkte du måske havde gang i et eller andet fancy projekt.
      Mht. hjørnet kommer det selvfølgelig an på hvor firkantet du vil have kurven i bunden, men ca 4-5 cm fra spidsen.

      Slet

Send en kommentar

Dette kunne også interessere dig