5 sommer ønsker

Billeder fra sidste års sommerhave ♡

Fredag formiddag er gået med søde sommerdrømme og planer ... 

Synes nemlig jeg hørte i min øresnegl, at lunere vinde skulle være på vej. Det ville slet, slet ikke være så tosset, hvis det er tilfældet! Ganske vist har April jo ry for at være en lidt lunefuld og ustabil måned, men har den - trods den kendsgerning, ikke været usædvanlig kold, våd og blæsende i år? 

Jeg ser meget frem til mildere vejr. Glæder mig til, sådan rigtigt, at sidde på altanen og drikke the. Kan næsten ikke vente med at spise aftensmad i haven, holde bål-aftener med familie og venner, snobrød, skumfiduser og nye kartofler. 

I min længsel, har jeg gravet efter have billeder i bloggens arkiv ... Tænk at blomsterne var så høje og fyldte så meget - Hvor var de smukke, glæder mig usigeligt til gensynet.

Med drømme og planer kommer også ønskerne. "Nice to have" til den kommende tids udeliv. Her på min fri-fredag har jeg luret lidt rundt på nettet efter inspiration til sommerens ønskeliste.

5 skønne sommer ønsker

Nice & need to have

Indeholder affiliate-links

Generelt er jeg jo ret meget til genbrug og gør-det-selv, men visse ting kan bare ikke gøres selv eller opdrives i Genbrugsen. Den konstatering har affødt denne lille billede collage med 5 skønne sommer ønsker. 5 ting jeg virkelig gerne vil forsøde denne sommers herlige udeliv med.

1. På Plantoramas hjemmeside fandt jeg det længe ønskede ferskentræ - en genial sort som tåler ret mange minusgrader. Jeg har før haft et ferskentræ, men desværre af den mindre hårdføre slags, som ikke overlevede den danske vinter. Jeg har en drøm om at espaliere sådan et ferskentræ. En super god løsning, når man blot har en lille have.

2. Til de lidt køligere sommerdage, eller når tusmørket falder på, elsker jeg at sidde i haven med en kop varm the. Den smukke og enkle thepotte fra Søstrene Grene falder præcis i min smag, både enkelheden og farven er perfekt ...


3. Ligesom den skønne vaflede Plaid fra Inspiration ville være helt fantastisk at svøbe sig i, når mørket falder på, på en ellers lun sommeraften (Og så er det vist ingen skam at udskifte den gamle pink plaid, som ses på billedet)

4. Et bålfad er et "must have" denne sæson. Det gamle bålfad endte på skrotpladsen for en måneds tid siden, fuldstændig gennemtæret! Elsker bål i haven, både som hygge og som varmekilde. Til snobrød og skumfiduser. Fandt dette lækre støbejernsfad i HuskHavens webshop. Det burde ikke sådan lige gennemtære.

5. Det sidste sommerønske er mere "nice to have" end en absolut nødvendighed. Trigget af lidt nostalgiske og søde barndomsminder. Min mor havde kobbergryder, da jeg var barn. Har altid syntes de var ufattelig smukke. Fandt nogen næsten magen til, nemlig disse smukke kobbergryder på Blomsterbergs side. Dem kunne jeg snildt servere nye kartofler eller andre lækre sommerretter i.

Har I nogen must have eller bare nice to have denne sæson?

Rigtig god weekend

Kommentarer

  1. Jeg vil bare gerne have noget godt vejr :-) Nej, jeg ønsker mig også at vi kommer længere med den skovsti vi er ved at plante i haven, og at vi måske også når at anlægge et staudebed foran vores nye terrasse (som ikke eksisterer endnu, men gerne skulle blive en realitet i løbet af maj).
    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja - det med vejret er jeg helt med på!
      Lyder som rigtig spændende, men også store planer I har. Skovsti, staudebed og ny terrasse. Det dér med skovstien lyder bare så hyggeligt - Det glæder jeg mig til at se billeder af :) Jeg krydser fingre for bedre vejr :)

      Slet
  2. Hvor ser der bare skønt ud i jeres have! Espalieret fersken eller abrikos er også på min liste - Og vindruer til friland og så har jeg nogle store nye sydvendte bede, jeg glæder mig til at fylde med blomster!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Glæder mig til at se billeder af dine bede når de bliver fyldt med blomster. Altid så skønt når nye bede får fylde og farve. Vindrue på friland kunne jeg også rigtig godt tænke mig. Kender du en sort du kan anbefale?

      Slet
    2. Ikke på stående fod ... men jeg ved, der findes både grønne og blå/røde der er velegnede til friland :)

      Slet
    3. Jeg tjekker planteskolernes hjemmesider :)

      Slet
  3. Mon min kommentar blev væk. ..
    skøn have.
    Kan man ikke have flere gode tæpper i haven?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Hvis du har skrevet før denne besked - så må den være blevet væk - har ingen set :)
      Jo, det kan man sagtens, dejligt på lidt køligere dage og om aftenen ... synes bare virkelig ikke det pink er så pænt ... men selvfølgelig, i mørke er alle katte grå :)

      Slet
    2. Skrev noget ligne, men blev forstyrret midt i det

      Slet
  4. Åh, ja altså nummer et på nice to have, må være solskin, blå himmel og varme vinde. Udover det vil vi gerne have nye krukker til terrassen samt et sejl. På et tidspunkt vil jeg også gerne have et lille drivhus, men det må vente et år eller to. Kh Malin

    SvarSlet
    Svar
    1. Et drivhus ville jeg også bare SÅ gerne have - kan bare slet ikke se, hvor det skulle stå henne. Min have er virkelig lille! Og det store pæretræ, som jeg insisterer på at beholde skygger i en del af haven. I stedet har jeg fået et minidrivhus, nærmest en stor mistbænk, men det smager da lidt af fugl og jeg kan dyrke peberfrugter, Basilikum og andet som ikke bliver så højt :D
      Kh.

      Slet

Send en kommentar

Dette kunne også interessere dig