Forårsklargøring af haven

Det er jo virkelig sådan en flot marts vi har i år - det lover fantastisk for en dejlig lang havesæson ...

Det fine martsvejr har i den grad sat fut i de grønne småplanter. Vi har rigtig mange Anemoner under hækken og for mig er foråret sådan rigtigt på vej, når de begynder at pible frem af jorden.

De skønne, skønne dage med sol og næsten ingen vind, er her på matriklen brugt på at give haven et tiltrængt forårsløft. Studsning af visne staudetoppe, fejning af fliser samt almindelig oprydning. Ganske vist er det stadig de grå-brune nuancer som dominerer, men ser man godt efter, spirer det grønne stille og roligt frem. 
Også en stor påskønnelse til de stedsegrønne og de tidlige forårsplanter og løgvækster, som kan supplere øjets behov for grønt.


Med til forårsklargøringen i min have, hører en studsning af Buxbom - de var blevet temmelig langhårede. Jeg har ikke mange stedsegrønne planter, da jeg helst vil udnytte pladsen til blomster og farver. Men de yder alligevel en god indsats ved at agere rolig baggrund for nogle af de mere farverige og prangende sommerblomster. Samtidig er deres force jo netop den fine grønne farve året rundt. Så lidt stedsegrønt må der til.

Lavendlerne har også fået en tur med trimmeren. De ser på nuværende temmelig blege og pistne ud. Kan være lidt svært at forstå, at de om godt et par måneder står med de smukkeste lilla blomster og fint grønne blade.

Er lidt spændt på om jeg har klippet dem for tidligt! Hvornår plejer I at klippe Lavendler ned?

Sidste års sommerferie blev tilbragt i Sverige, på den dejligste naturgrund med rigtig mange Fingerbøl, Digitalis. Jeg nappede lidt frø med hjem og såede i sensommeren. De små fingerbøl har overlevet vinteren i fin stil og er klar til udplantning i haven. Vil du læse mere om Fingerbøl, kan du kigge her.

Forårsstemning på bænken. Den allerdejligste blå farve, samt mirabellegrene med svulmende knopper i kanden

Forskellen på varme og klude. Mirabellegrenene er plukket samtidig - i stuens varme er de forlængst sprunget ud

Vasketøj i det fri - glæder mig over den dejlige friske duft i tøjet

En velfortjent pause i solen - pølsemad og kaffe i det fri

 Dejlige forårsdage afsluttet på smukkeste vis


Kommentarer

  1. Dejlige billeder, dine forårs forberedelser får mig til at længes efter en have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg sagtens forstå du længes efter. Har du mon en altan?

      Slet
    2. Nej, men skoven lige udenfor, det jo ikke det samme, men trodset bor jeg på landet.

      Slet
    3. Lyder skønt med skoven lige udenfor, det må være skønt til gåture - dig og Zorro. Men nej, en have er det ikke ...

      Slet
    4. Absolut skønt, skal bare om bag kroen så der en lille skov. Jeg elsker dog at følge naturens gang.

      Slet
    5. Også her! Sammen med kreative sysler er naturen nok dér, hvor jeg føler mig allermest nærværende og tilstede + en dejlig beroligende effekt

      Slet
    6. Det har den, det så skønt lige nu hvor man selv på de kolde dage kan dufte og smage forår i luften, men alle årstider har deres magi.

      Slet

Send en kommentar

Dette kunne også interessere dig