Lav selv personlige til- og fra- kort, DIY

Endnu et lidt julet indlæg her på bloggen, stadig lidt tidligt, jeg ved det godt. Men i år har jeg bestemt, at jeg vil være i god tid. I år vil jeg nyde julen og alle de mange forberedelser. Basta! :)

Alt for mange gange har jeg halset bagefter og pludselig var julen ovre, før det egentlig fik begyndt, eller sådan føltes det ihvertfald. Alt for mange gange har jeg pisket rundt d. 22. og 23. for at købe de sidste julegaver, eller fundet på adventsgaverne nærmest aftenen før - sådan skal det ikke være i år! Bum!

Og altså, hvem elsker ikke at modtage smukt indpakkede gaver, givet med omhu og kærlighed? Jeg gør!
Men en lige så stor tilfredsstillelse synes jeg det er, selv at give smukke gaver, købt eller lavet med omtanke og omhu. Er gaven også pakket fint ind, med flot papir, bånd og pynt skaber det bare lige den ekstra stemning og gør det hele til en lidt større nydelse og oplevelse.

Så når jeg har tid og lyst (og det har jeg så i år), kan jeg virkelig godt lide at lave smukke gaver, der allerede i indpakningen er noget særligt. Og startskuddet er hermed gået - tror virkelig det er første gang, ever, at jeg har adventsgaverne klar allerede nu ...

Men i dag har jeg virkelig hygget med at lave adventsgaver i smuk indpakning til mine piger og hvad var mere oplagt nu jeg var i gang, end at eksperimentere med til- og fra- kortene, som jeg ved adventsgaverne bare har brugt til at skrive numrene på. 

Manillamærkerne er egentlig fine i sig selv, men synes alligevel de bliver lidt mere personlige med lidt pynt på. Dem jeg lavede i dag har jeg broderet stjerner på. Men mulighederne er jo utallige.

Egentlig er det ret simpelt, jeg klippede huller med en hultang i det mønster jeg syntes og derefter syede jeg mellem hullerne.
Jeg har bare brugt helt almindelig hvidt bomuldsgarn til at sy stjernerne med. Adventsgaverne er lagt i papirsposer, pyntet med lidt bånd, lærkekogler, vedhæng og de hjemmelavede manillamærker. Fint!
Det er sådan set ret rart til en forandring, at være i god tid, jeg har hygget med the og nydt de fine blomster samtidig med jeg har klippet og syet

Kommentarer

Dette kunne også interessere dig