Yndlings overraskelse til mig

Min søde mand kom hjem med den dejligste yndlings overraskelse til mig i går. Nyeste bog fra Jussi Adler-Olsens hånd ligger nu på vores sofabord. Jeg elsker at få bøger <3 Ihh, hvor jeg glæder mig til at læse den. Godt det snart er efterårsferie :)

Vi, min mand og jeg, plejer at have en helt klar arbejdsfordeling når det drejer sig om Jussi Adler-Olsens afdeling Q, nemlig, at han ofte køber bøgerne, jeg læser dem og beretter begejstret stolpe op og stolpe ned undervejs, hvorefter han inviterer i biografen for at se filmatiseringerne når de udkommer. Fantastisk arbejdsfordeling <3

Men denne her, havde jeg faktisk næsten glemt igen ... Ganske vist fablede jeg om den for flere uger siden, da vi en weekend gik ned ad gågaden og i boghandlerens vindue så, at der blev reklameret for udgivelsen i begyndelsen af Oktober. Siden glemte jeg lykkeligt alt om det - men det gjorde han ikke <3

Jeg har kun lige læst bagsiden indtil videre, men den lyder absolut læseværdig og spændende - kan være der kommer et resume og en anbefaling på bloggen senere :)

Rigtig god weekend

Kommentarer

Dette kunne også interessere dig