Krans af kogler

Højtider og traditioner er noget jeg virkelig synes godt om - det giver anledning til at pynte og dekorere, lave god mad og måske lidt søde sager, være sammen med familie og venner, alt sammen noget jeg sætter pris på :)

Så egentlig er jeg så småt begyndt at pynte op til halloween, både ude og inde. Græskarrene og de små pyntegræskar er købt og mangler nu bare at få skåret ansigter samt lysindsats. Tænker det må blive i efterårsferien. Glæder mig så meget til efterårsferien, har så mange planer for alt muligt jeg gerne vil lave og som er svært at nå i hverdagen. Men i dag har jeg forsøgt mig med en krans af kogler - havde en idé om en efterårs eller halloween krans, men synes nu nok den er blevet temmelig jule-agtig. For at bløde lidt op på julestemningen tilføjede jeg kornaks, men på trods af det, er den stadig jule-agtig. Men okay, så er jeg bare i god tid i år (!) Ihvertfald har jeg hængt den op ved hoveddøren nu, det ser så fint ud og jeg blev enig med mig selv om, at så er mit halloween-tema i år bare med små jule indslag også :)

Kransen af kogler er bundet på den moskrans jeg lavede i sidste måned, synes mossen var blevet lidt kedelig, men fin nok til at agere baggrund for koglerne. I løbet af sensommeren har jeg samlet forskellige kogler og kornaks - de er bundet på moskransen sammen med lidt bær og blade. Resultatet er ret så godt, synes jeg, men jule-agtigt ;)

Vil du se andre kranse til haven, finder du moskransen her


Græskarrene venter på at blive til ansigter. De ser så (u)hyggelige ud med lys i og giver så fin en stemning. Jeg har planer om rigtig mange græskarhoveder og en masse lanterner med lys i, rundt om i haven. Tror det bliver super godt

God søndag

Kommentarer

  1. Kunne du ikke tilføje lidt kastanjer og måske lidt spindelvæv, hvis den skal være halloween agtig. Elsker faktisk efteråret 😊 Selvom vi ikke er meget hjemme i år. Men vi kommer hjem tidsnok til halloween på volden😳😊🎃🕸🍄

    SvarSlet
  2. Det dér med spindelvæv er en super god idé :) Det tror jeg, jeg vil prøve. Det kan også sagtens puttes på med let hånd selvom kransen er færdig bundet og efterfølgende tages af når den igen skal være mere jule-agtig. Ren win win :) Takker mange gange for den fine idé :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Dette kunne også interessere dig