Pletter i luften

Synes Pletter i luften er så fin en plante - så let og graciøs, med sin lette og luftige vækst. Efter sigende skulle den kunne trives både ude og inde, endda overvintre ude under lidt beskyttede forhold. Eneste ulempe ved planten - den tåler ikke udtørring (!)
At den åbenbart også er let at formere, fandt jeg ud af, ganske ved et tilfælde.

Jeg har en stor Pletter i luften stående i stuen, den var blevet lidt vel omfangsrig. Derfor havde jeg været ved at tynde ud i den, men synes egentlig det var synd bare at smide afklippet ud. De små ranker blev sat i en vase med vand, hvilket også ser super fint ud. Efter en uges tid lagde jeg mærke til at rankerne havde slået rødder ...

Nu har jeg plantet de små skud i pottejord og tænker at denne plante skal have lov at forsøge sig udendørs. Den er virkelig så fin i haven sammen med zink og strandsten.

Skulle du have lyst selv at formere Pletter i luften, er tippet hermed givet videre :)



Kommentarer

  1. Jeg har pletter i luften der har overvintret. De er mega store. Står i Potter ude.

    SvarSlet
  2. Godt at høre :) Så er der håb for min lille plante :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Dette kunne også interessere dig