Hæklet sofapude

Alletiders måde at genbruge slidt sengelinned på - hæklede puder eller tæpper.

Jeg er jo som bekendt blevet ret så bidt af hækling med genbrugsstof som jeg river i strimler. Pudebetrækket her er hæklet af et gammelt lagen som jeg har revet i 2 cm bredde strimler og derefter hæklet på nål 12. Stofgarn egner sig ret godt til sofapuder, synes jeg. Puden er fast og ikke så let at mase ud af facon, samtidig ser den fin ud - jeg kan godt lide det lidt rustikke look som hækling med stof giver.

Det må siges at være blevet efterår nu - her blæser det ret meget og regnen har stået ned hele eftermiddagen. Jeg kan faktisk ret godt lide efteråret - forfaldet og de smukke farver. Samtidig appellerer det til indendørssysler og levende lys. Det har altså også sin charme :) Jeg har hygget mig, sat mig godt til rette i min stol de sidste aftener og været i gang med stofgarn og hæklenål. 

Så nu har min yndlingsstol endelig fået en ny hæklet sofapude. Den gamle var virkelig ved at være slidt og helt ude af facon.
Dette hersens med sofapuder, er virkelig bare sådan en enkel og nem måde at forny stuen på, i foråret var det strikkede puder og klude jeg havde gang i, nogle gange er det syning jeg kaster mig over - for at forny stuen lidt. Vil du se de syede og den strikkede pude, finder du dem her

Stofgarn af genbrugs sengelinned egner sig også godt til at hækle rare bademåtter af, for noget tid siden hæklede jeg denne hyggelige måtte til vores badeværelse. Jeg nyder dagligt at sætte mine bare fødder på den, derudover er den super praktisk, den ryger bare en tur i vaskemaskinen, når den trænger.
Ha' nu en rigtig hyggelig efterårs aften

Kommentarer

Dette kunne også interessere dig