Mere ferie - Tur til Skovsnogen

Vi var på udflugt i går, sådan rigtig heldags udflugt, med madkurv. Trangia'en var også med til at koge vand til kaffe - Dejlig, hyggelig tur.

For en månedstid siden faldt jeg helt tilfældigt over et spændende sted, da jeg sad og rodede lidt rundt på internettet. Et sted syd for Herning, der hedder Skovsnogen, et udendørs skovgalleri, som forsøger at forene kunst og naturen. Havde aldrig hørt om det før, men da jeg er glad for begge dele, synes jeg det lød både spændende og interessant og besluttede med det samme, at det var et ønske for ferien.

I går var dagen, hvor vi passede Skovsnogen ind i ferieplanerne. Man går ad en cirka 3 km lang rute gennem skoven, et meget varieret terræn, der rummer både løv og nåleskov samt mere åbne vidder med vandløb og lysninger. Undervejs på ruten findes rigtig mange kunstværker, man skal indimellem se sig godt for, da nogle af værkerne ikke umiddelbart springer i øjnene. Andre værker er kæmpe store og umulige at overse.

Skovsnogen er ret så fantastisk - forholdsvis vild og utæmmet skov og natur, præcis som jeg foretrækker det og mange af kunstværkerne er overraskende, smukke og vilde. Synes det var en super fin oplevelse.

Kæmpebillen

Kæmpestore murede bogstaver


Overraskende og farvestrålende

Fantastiske skilte

Den sovende skovsnog

Et kig ind i hytten

Man skal se sig lidt for


Kommentarer

Dette kunne også interessere dig