Wienerkaffe med karamel flødeskum


Wienerkaffe er en rigtig luksus kaffe, hvis I spørger mig :) Denne med karamelflødeskum er endnu mere luksus og forbeholdt ganske særlige lejligheder, eller bare fordi. Er man til kaffe og karamel er dette kaffens Rolls Royce :)
I går aftes var sådan en "bare fordi" dag, med trang til lidt ekstra selvforkælelse ...


Opskrift

Karamel flødeskum
- nok til 4 glas, så godt og vel.

3/4 dl sukker
1 dl vand
1/4 l fløde

Smelt sukkeret i en lille gryde. Når det er flydende og lysebrunt tilsættes vandet. Men pas på! Det kan let sprøjte, så tilsæt vandet forsigtigt og lidt ad gangen. Sukker massen koges ind ved svag varme, ca 10 min og afkøles.
Pisk fløden til skum og vend den afkølede karamelmasse i. Gem lidt karamelmasse til at hælde over skummet i den færdige drik.

God stærk kaffe hældes i 4 glas og toppes med karamel flødeskum. Server evt. rester af karamel flødeskum i en skål, on the side.

TIP: Karamel flødeskum smager også super godt til is og/eller frugt dessertanretninger.

Kommentarer

Dette kunne også interessere dig