Madbrød med frisk oregano og havregryn


Rigtig lækkert madbrød, der smager af smør og friske krydderurter. Passer perfekt til salater og suppe, nemt at brække af ved bordet, da det har hævet og er bagt i "lag".

Opskrift på madbrød med oregano

1 dl lunken vand
1 dl mælk
25 g gær
1 æg
1 stor tsk salt
1 tsk sukker
2 dl havregryn
250 - 300 g hvedemel

50 g smør
Frisk oregano

Rør gæren ud i vand og mælk, rør ægget i og derefter salt & sukker. Havregryn og hvedemel røres i lidt ad gangen. Ælt dejen grundigt. Sættes til hævning en times tid. Smørret skal bruges efter hævning.

Efter hævning æltes dejen igennem og rulles ud i en firkant på køkkenbordet og skæres i tre lige store dele. Skær smørret tyndt, evt. med en ostekniv og fordel det på to af "dej strimlerne" sammen med frisk, evt. tørret oregano
Læg "strimlerne" oven på hinanden, så "dej strimlen" uden smør ligger øverst og skær de sammenlagte lag i mindre firkanter, lidt mindre end franskbrødsformen.
Smør en lille franskbrødsform med smør og sæt firkanterne heri. Er der smør til overs, puttes det mellem firkanterne. Drys med ekstra oregano
Brødet efterhæver ca en halv time, pensles med æg og bages ved 175 grader varmluft i en halv time
Uhm, spises lunt :)

Kommentarer

Send en kommentar

Dette kunne også interessere dig