Kogebøger


Inspireret af mit indlæg i fredags, om de "glemte" kogebøger, besluttede jeg at finde nogen af dem frem igen. Det var herligt, skønt, hyggeligt - næsten som at møde en god gammel veninde igen efter flere år. Èn af dem man har været virkelig tæt med. Èn man kender ud og ind og hvor det ingen betydning har, at man ikke har set hiananden i flere år, men blot genoptager forholdet, som var det i går man sidst var sammen. Det beskriver vist meget godt mit forhold til disse kogebøger. Jeg kender dem ud og ind, og hvor er der mange fine opskrifter i, som jeg ikke har lavet i flere år.

Det er jo sjovt med mad, hvor meget mode der også er i det. Det er fint, for det sikrer en udvikling og en afprøvning af nyt - men jeg tror nu nok, jeg for en stund vil genoptage og genopdage gamle kendinge ...

Alle tiders gensyn og ren afslapning. "Et bord i Toscana" er ikke bare en kogebog med opskrifter, den er også krydret med små hyggelige italienske anekdoter og super flotte tegninger.

Kommentarer

  1. Elsker virkelig mine kogebøger og hygge læser ofte i dem. En god kop kaffe og en kogebog det er ren afslapning for mig

    SvarSlet
  2. Jeg er så enig :) Det var et virkelig hyggeligt gensyn med bøgerne

    SvarSlet

Send en kommentar

Dette kunne også interessere dig