Øjeblikke fra weekenden



En dejlig, stille og rolig weekend uden de store armbevægelser, lakker så småt mod enden. En hyggelig middag hos min søster og hendes mand lørdag aften og en lang gåtur, her søndag. Jeg er for det meste rigtig glad for når der sker noget, men hold fast, hvor jeg også bare elsker sådanne dage, hvor der ingen planer er. Man falder i trit med sig selv, får ny energi og nye ideer. Vi har klippet hækken, den trængte og det pyntede! Jeg har nusset rundt og lavet lidt nyt pynt til haven :) 

På "vores" strand er der rigtig meget drivtømmer og jeg har virkelig så svært ved at lade det ligge. Det er noget så dekorativt og skønt at se på og røre ved. Jeg har som regel lidt med hjem efter en strandtur. Efterhånden har jeg skrabet en del sammen - det dufter skønt når man brænder det i bålet, men lidt synd bare at brænde det af. Så jeg arrangerede det i tomme krukker. Så fint! Rigtig genialt til mørke kroge, hvor blomsterne har svært ved at trives, er det også.

Billeder fra gåturen i dag

Kommentarer

Dette kunne også interessere dig