Iskaffe


Iskaffe med et twist af vanille
På en regnvejrsdag som i dag, hvor det stort set har dryppet i varierende grad hele dagen, er det  hyggeligt med indendørs sysler. Jeg har hæklet lidt, været en tur i Genbrugsbutikken og har fundet nogle fine genbrugsfund og så har jeg forberedt kaffe til iskaffe. Satser jo på at varmen og solen hurtigt kommer retur.


Opskrift

1 liter basis kaffe til iskaffe

1 l kogende vand
4 store mål god stempelkandekaffe
1/2 vanillestang (kan udelades)
1 spsk sukker (kan udelades)

Put kaffebønner, sukker og vanillestangen i stempelkanden og hæld vandet over. Brug ikke spilkogende vand, men vent et øjeblik. Lad kaffen trække koldt 8-12 timer og si den derefter over i en flaske eller kande med låg. Nu er basiskaffen klar, den kan holde sig ca en uge i køleskabet.

Ved tilberedning af iskaffen, hældes 1/2 kaffe, 1/2 mælk - eller efter smag, over isterninger i et glas.

Kaffen kan også laves på almindelig kaffemaskine, der laves den blot ekstra stærk og hældes på flaske med det samme, sammen med sukker og vanillestang.

TIP: Den kolde basiskaffe kan piskes sammen med et par kugler vanilleis og mælk, til en lækker kaffe milkshake.
Denne iskaffe smager skønt på varme dage

Kommentarer

Dette kunne også interessere dig