Store bededags hveder

I går aftes kom bagelysten over mig, og det måtte udnyttes til at få bagt hveder. De ligger nu i fryseren, klar til på torsdag, hvor de bare skal flækkes og ristes i ovnen. De er prøvesmagt og opskriften er absolut godkendt :)




Opskrift 24 stk:

50  g gær
100 g smeltet smør
2,5 dl mælk
2,5 dl vand
3 spsk cremefraiche
2 store tsk honning
2 store tsk salt
2 tsk kardemomme
ca 1 kg hvedemel

Smelt smør, tilsæt vand, mælk og cremefraiche. udrør gæren heri. Tilsæt krydderier og rør/ælt melet i lidt ad gangen.
Hæver tildækket ca en time.
Formes til 24 boller som sættes ret tæt på en bageplade. Efterhæver en halv time i kold ovn, med et fad med kogende vand i bunden. 
Fadet fjernes og ovnen tændes på ca 200 grader. Hvederne bages i 15-20 min.

Det virker super fint at lade hvederne hæve i damp, de bliver luftige og med sprød skorpe. Jeg ville alligevel ønske, at jeg havde brugt lidt mere tid på at trille dem til boller så overfladen var blevet mere jævn.

Kommentarer

Dette kunne også interessere dig