Indlæg

Seneste

Hjemmelavede sirupper

Billede
Når jeg kigger på statistikken over bloggens mest læste indlæg, er indlæggene med hjemmelavede sirupper pænt med i front. Jeg er så glad for, at I har lyst til at bruge opskrifterne - hjemmelavede sirupper er virkelig noget af en lækkerbidsken ♡

Det fik mig på ideen at samle de foreløbige sirupsopskrifter i ét indlæg:
Opskrift på lækker karamelsirup, perfekt i caffe latte eller blandet med flødeskum til en lækker karamelsovsSpicy ingefærsirup, skøn i the eller til brunch pandekagerneForfriskende citronsirup er uundværlig til hjemmelavet lemonadeFrisk myntesirup er god til marinering af bær og frugter. Jeg elsker den også i kaffe Grundopskriften på sirup er 2 dl sukker og 2 dl vand som koges sammen med ønskede krydderurter, frugt eller bær - pånær karamelsiruppen som er lidt anderledes.
Jeg har en idé om at skulle lave kirsebærsirup når det bliver tid for de skønne bær. Fik engang en dessertkaffe, bestående af kaffe og flødeskum overhældt med kirsebærsirup. Overraskende men ret fantast…

Hæklet køkkenhåndklæde

Billede
Helt nyt design i håndklæde mønster. Synes det er blevet rigtig godt og en super sjov proces, sådan at nørkle med sit eget mønster. Eneste skår i glæden er det spraglede garn jeg fik valgt! Synes ikke helt mønsteret kommer til sin ret. Garnet "larmer" lidt for meget og det er svært at se det ellers fine hulmønster. Jeg vil helt klart hækle et nyt i ensfarvet garn, så hulmønsteret bliver mere fremtrædende.
Håndklædet er hæklet på den lange led på 90 luftmasker og nål 2,5 - hvilket præcis passer med 1 nøgle af det farvede garn. Ønskes et større håndklæde kan det hækles med den nuværende langside som kortside og derefter øge længden til det ønskede.

------------------------------------------------------------------
Tidligere indlæg med opskrifter på køkkenhåndklæder:

Hæklet håndklæde af firkanter med rund midte

Håndklæde hæklet af firkanter - Granny Squares


Opskrift på hæklet køkkenhåndklæde, ca 42 x 30 cm 2-3 nøgler bomuldsgarn, 1-2 farvet og 1 hvidt samt hæklenål 2,5 - 3
Håndk…

Hjemmelavet myntesirup

Billede
Min mynteplante har lagt godt fra land i år. Egentlig er det en nem og nøjsom plante, dog med tendens til lettere aggressiv opførsel. Mynten ynder ikke at dele. I starten boede min mynte sammen med andre krydderurter i den store zinkbalje, men efter et par år har mynten udmanøvreret både persillen og timianen. Det er okay, jeg har flyttet de andre krydderurter til beskyttede boliger og glæder mig i stedet over myntens livskraft.

Her i formiddag har jeg plukket friske, duftende myntekviste og lavet årets første myntesirup. Jeg elsker myntesirup! Det smager suverænt i caffe latte, men også til marinering af frugter og bær er den mægtig. Mynte-marineret frugt er uovertruffent som let og enkelt tilbehør til is eller i pandekager.
Opskriften på hjemmelavet myntesirup er ganske ligetil og du finder den i indlægget her

TIP til dyrkning af mynte: Pga myntens lidt aggressive adfærd er det en ubetinget fordel at give den sin egen krukke. Og allerhelst en krukke eller balje. Dyrkes den på friland…

Frugttræer i en lille have

Billede
Selvom min have er ganske lille, kan jeg ikke forestille mig at undvære frugttræer. De prikker til min forrådstrang og lige så min halv hemmelige og lidt utopiske drøm om selvforsyning. Det må være ur-instinktet, som taler her! Smukke er de ihvertfald, frugttræerne, når  de blomstrer om foråret. Og så findes der næsten intet bedre end at plukke et solmodent, sødt og saftigt æble, direkte fra træet i sensommeren.
Samtidig er træer med til at skabe stemning i haven, de danner ligesom vægge og loft over hele herligheden, med det flimrende sollys og halvskyggen i deres nærhed. Synes det er svært, for ikke at sige umuligt, at skabe stemning i en have, der ligger badet i skarpt sollys hele dagen. Træer må der til!
Min baghave, eller gårdhave er det nærmere, er ganske lille, omkring 200 m2 og samtidig vokser der et ældgammelt, kæmpe stort og overmåde smukt pæretræ i den bageste del af haven - Så halvskygge, loft, tag og stemning er der sådan set nok af i min have! Jeg nænner bare ikke at fæ…

Bål hygge i haven

Billede
Billeder fra huskhaven.dk, indeholder affiliate-links:  /1. Havepejs i støbejern  /2. Traditionel havepejs i sten /3. Havepejs i rustent look  /4. Bålfad med rund granit fod  /5. Traditionelt bålfad i støbejern
Foråret har ikke rimet specielt meget på haveliv, udendørs spisning og bålhygge, men jeg er optimist og weekenden har været skøn. Selvfølgelig kommer sommeren nu. Bum.
Tidligere på sæsonen har jeg fablet om planer for både bålfade og pejse her på bloggen. Det er hele tiden blevet udskudt lidt pga. regn, blæst og kulde. Men nu må der ske noget. Både på vejrfronten og på ildstedsfronten! Jeg ønsker mig nemlig så brændende (!) en pejs eller et bålfad. Knus elsker lyden og hyggen ved knitrende flammer i haven - det er simpelthen noget af det hyggeligste sådan en sommeraften, når mørket og duggen falder på. Når man samtidig har hang til at samle familie og venner omkring bålet til snobrød og skumfiduser, er en pejs eller et bålsted da oplagt.
Jeg er nået så vidt som til at finde sm…

Sy selv grydelapper

Billede
Den sidste rest af mormordugen har fundet sin anvendelse ♡
Jeg er simpelthen så glad for de viskestykker  jeg syede af den ene af dugene fra genbrug. Lækker kraftig stof kvalitet og super fine farver.  Det var ikke nogen stor dug, så efter viskestykkerne var der kun en lille rest til overs. Lige præcis nok til et par matchende grydelapper.
I stedet for stof stropper har jeg slået et øje eller en øsken igennem stoffet (er faktisk ikke sikker på, hvad de hedder. Snørehul, tror jeg nok - nu jeg tænker efter) og derefter trukket en ruskindssnøre igennem. Jeg er jo super glad for små detaljer og denne er lidt ekstra fin, efter min smag. Ekstra detalje er et lille stykke pyntebånd i hver sidesøm. Jeg er storforbruger af pyntebånd og har dem i alle mulige farver og mønstre. Et lille stykke pyntebånd syet i sømmen på sofapuder, tasker, punge eller som her, i grydelapperne giver lige lidt ekstra detalje og finesse ♡
Øjerne/snørehullerne kan købes i hobby- eller stofforretninger og slåes i med…

Romkugler

Billede
Hjemmelavede romkugler smager altså virkelig skønt. Jeg er kæmpe fan. Når jeg endelig har samlet kagerester nok (hvilket kan være lidt af en udfordring!), er de lækre hjemmelavede kugler altid et højdepunkt.

Et kig i fryseren her i weekenden viste at det alligevel var lykkes at samle en del kagerester. Hvor heldigt var det ikke lige!

Jeg har primært lavet mine romkugler af chokoladekagerester og har derfor ikke tilsat ekstra cacaopulver. De er mørke og smager fint af chokolade. Laver man derimod romkuglerne af fortrinsvis lyse kager, tilsættes 1-2 spsk cacaopulver til kagemassen.

Dejlig mandag til jer
Opskrift på hjemmelavede romkugler 14 stk 1 kg kagerester100 g blødt smør100 g flormelis3 spsk hindbær marmelade2 spsk rom eller romessens (smag til)Evt. 1-2 spsk cacaopulverCa 1 dl kokosmel eller krymmel Rør smør og flormelis luftigt i en skål. Smuldr kageresterne i smørcremen, tilsæt marmelade og rom(essens) og rør det hele til en ensartet masse. Form 14 romkugler og tril dem i kokosme…

Kold kartoffelsalat

Billede
Her har det blæst en del de sidste dage, men er man heldig at finde et roligt hjørne med læ, kan man jo sådan set godt tage forskud på sommeren og starte grillen. Vi hører ikke til dem, som griller året rundt, derfor er det noget helt særligt med sæsonens første omgang grillmad ... og kold kartoffelsalat, ikke mindst.

Kold kartoffelsalat er indbegrebet af forår og sommer for mig: Nye kartofler (ganske vist udenlandske, men stadig væk!) og frisk purløg fra haven - Der findes næsten ikke noget mere forårs-agtigt.

Jeg laver min kartoffelsalat med cremefraiche, ønskes en mindre fed udgave, kan yoghurt natural snildt bruges istedet - man mister dog lidt af den dér lækre, cremede cremefraiche fornemmelse, selvom salaten smager ganske udemærket med yoghurt.

Opskrift på kold kartoffelsalat 4 personer
1 kg kogte kolde pillede nye kartoflerDressing
2 dl cremefraiche 18%2 spsk mayonnaise1-2 tsk alm. eller hvidvinseddike (smag til)1/2 -1 tsk sukker1/2 spsk. sennepEt stort bundt frisk fint klippet …

Hæklede bobler

Billede
Jeg blev sørme så bidt af at hækle bobler. Det giver sådan en fin effekt og en dejlig kraftig hækling. Jeg er gået i gang med et lidt større projekt end kosmetikpungen, jeg hæklede sidst. Denne gang skal det gerne ende op med en sofapude på 40 x 40 cm.

Jeg hækler på 85 masker. Det passer med 40 cm på nål 2,5 og almindeligt bomuldsgarn. I indlægget her har jeg beskrevet hvordan man hækler de fine bobler.
Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kunne have tålmodighed nok til at hækle 2 ens stykker. Så faktisk er jeg helt tilfreds med at komme i mål med et stykke på 40 x 40. Så kan bagsiden blive noget lærredsstof eller lignende og en lynlås i bunden, så betrækket kan pilles af.

TIP: Hækler du med tykkere garn eller større nål, kan du lave en hækleprøve på 10 cm for at se, hvor mange masker du skal bruge på det. Gang derefter med 4.

I Maj haven glæder jeg mig til ...

Billede
1. Maj ♡
Jeg er stor fan af Maj måned. Hvem er ikke det? Den har altid haft en helt særlig plads. Temperaturen stiger mærkbart og alting spirer frem på den dér helt særlige og forårs-agtige lysegrønne måde. Alt vokser med lynets hast - så livsbekræftende!
I går gik jeg en runde i min lille have med kameraet og kom i den forbindelse til at tænke over, hvor stærkt det hele egentlig går i Maj og hvor meget der er at glæde sig til.

De nyplantede Tvillingeblomster på billedet herover, har jeg hvert år i krukkerne på altanrækværket. Et overvældende smukt bekendtskab, med en flittig og flink blomstring langt ind i efteråret. Dem glæder jeg mig rigtig meget til at følge.
Rhonondendron er klar til blomstring i Maj - desværre har de ikke nær så mange knopper som de plejer. Tror de skal flyttes - sollyset er vist alligevel for sparsomt, hvor de står ...
Disse små glæder jeg mig over hver dag ved indgangsdøren  ... Så ubeskrivelig flittig en blomstring

Og de store prydløg vokser med lynets hast …